mandag den 27. februar 2017

Kusus hos Tereza

Jeg var så heldig at der kom et afbud på kursus hos Tereza, hvor jeg var hurtig nok til at få en plads.
Det er MEGET længe siden at jeg har været på kursus med Pisa, og syntes at jeg trængte til lidt ny inspiration til min træning med hende.
Vi blev rigtig godt udfordret med en masse forskelligt handling, og kombinationer med forskellige løsningsmuligheder. Jeg kendte i forvejen nogle huller som vi har i vores kunnen, og det fik jeg nogle gode redskaber til at arbejde videre med, så vi forhåbentlig kan få lukket to af disse huller.
Det var en rigtig spændende og lærerig dag, hvor jeg fik god ros for Pisas grundtræning, hvilket jo var dejligt at få at vide :-)

Herunder ses video fra vores kursusdag


onsdag den 11. januar 2017

Olivers Petfood

Jeg har fået fornøjelsen af endnu et år som ambassadør for Olivers Petfood.




OLIVERS er hunde- og kattefoder i luksus/superpremium-kvalitet fremstillet udelukkende af de bedste ingredienser.
Ligesom du heller ikke vil gå på kompromis med indholdet i dit køleskab derhjemme, skal du heller ikke gå på kompromis med din hund eller kats foder.
Mere end nogensinde før er foder blevet et spørgsmål om holdninger. I OLIVERS taler vi om livskvalitet til hunde og katte. Vores måltider, der både er velsmagende og sammensat af de helt rigtige ingredienser, er uendeligt langt fra betegnelsen hundeæde. Hos OLIVERS er vores holdning meget klar, vi vil ikke bruge andet end det bedste til vores egne hunde og katte, så hvorfor skal du?
Alt vores foder er omfattet af OLIVER’S SmagsGaranti™. Vi lover, at OLIVERS bliver husets favoritmåltid, ellers kommer vi og henter posen igen – uden diskussion!
I OLIVERS dækker ”Kød og animalske biprodukter” over kød fra dyr, der er godkendt til human føde før de slagtes. Fx er vores ferske kyllingekød det kød (uden knogler), der er tilbage, efter de let tilgængelige stykker kød er fjernet. Det kan også være partier af store kødstykker, der er i overskud efter slagtning. Alt kødet er friskt, salmonellafrit og har naturligvis ikke overskredet almindelige udløbsdatoer. OLIVERS har udover kvalitetsfoder til alle stadier af din hunds eller kats liv også et kæmpe godbids-sortiment, der spænder fra naturlige godbidder til ren ”fredagsguf”. Desuden har vi pleje- og velfærdsprodukter og masser af spændende OLIVERS merchandise.
Du finder kort sagt alt til din hund eller kat hos OLIVERS – og vi garanterer, du ikke skal gå på kompromis!


Pisa og Secret fodres med Olivers Active Grain Free, hvor Bounty fodres med deres Adult Chicken Grain Free. De har alle 3 været fodret med disse varianter i 2 år, og jeg er meget tilfreds med det! Inden jeg begyndte at fodre med Olivers, har jeg eksperimenteret med at finde det helt rigtige foder til Pisa, da hun hurtigt bliver tom i maven. Efter at jeg begyndte at fodre med Olivers, har jeg ikke oplevet nogen knurrende hundemaver, og jeg oplever at de alle 3 holder sig mætte i lang tid, og det er helt uden at have fornemmelsen af at over fodre dem.
Efter foderskifte til Olivers, har de også langt mindre portioner afføring, hvilket betyder at indholdet i foderet har en god optagelsesevne, uden at være fyldt med unødige ting, som alligevel bare kommer ud af den anden ende igen. Derudover har de en lækker flot blank pels, som jeg aldrig oplever bliver fedtet.

Som noget nyt har jeg i min seneste levering fra Olivers også bestilt StrongJoint fra Innordic, som jeg ser frem til at skulle give til mine hunde.


StrongJoint er et særdeles kraftigt produkt med naturligt glucosamin for optimal bevægelighed og restitution af hundens led. StrongJoint er en unik og naturlig blanding af Kompeet ®, ArctiFlex og nøje udvalgte urter. StrongJoint giver optimale betingelser for hundens led i alle situationer.
StrongJoint fungerer som forebyggelse, vedligeholdelse og restitution Markedets kraftigste ledprodukt indeholder naturlige bioptagelige aktivstoffer samt det højt anerkendte energiprodukt Kompeet og det nye biooptagelige ledprodukt Arctiflex. StrongJoint løfter livskvaliteten på hunde med højt aktivitetsniveau og ikke mindst på ældre hunde. 

Har du spørgsmål til nogle af Olivers produkter er du velkommen til at kontakte mig, eller besøge Olivers hjemmeside på www.olivers.dk

fredag den 30. december 2016

Nyt år - Ny blog

Om kort tid starter et nyt år, og det er derfor blevet tid til at sætte nye mål for det kommende år, og se tilbage på de fejl og mangler som har været i 2016, og sørge for at dette bliver gjort bedre i 2017.
Et af mine mål er at blive flittig til at opdatere min blog med sidste nyt om hvad vi går og laver. Opdatering om resultater og udvalgte emner omkring vores træning, og hvad der ellers måtte være af begivenheder gennem året, som jeg gerne vil dele med jer alle sammen.
En ting som skal rettet op på fra 2016, er min agilitytræning af hundene, og min egen træning. I det nye år skal der planlægges en langt mere struktureret- og målrettet træning af mine hunde. Jeg vil gå efter en ugentlig undervisningstime hos Channie, hvor jeg deler en time mellem Secret og Pisa, så der er god tid til at få trænet på lige netop det som jeg har brug for med dem begge.
Min egen træning er bestemt også noget der skal sættes langt mere i fokus i det kommende år. Inden den nye stævnesæson går i gang, skal jeg ned i vægt, og have forbedret min kondition væsentligt! Jeg husker en (lidt pinlig) episode ved NM, hvor der på den ene bane var en ond lang løbestrækning mod mål, hvor jeg følte at have opbrugt de sidste kræfter jeg havde tilbage, hvor der stadig var 3-4 forhindringer tilbage. Pisas tid i dette løb, blev nok noget af det sløveste vi længe har præsteret, og som jeg 100 procent tager på min kappe. Jeg skammede mig lidt over at være i så dårlig kondition ved et mesterskab, og gik straks i skarp træning da jeg kom hjem, så jeg kunne være i bedre form inden VM. Selvom jeg kun havde ganske kort tid til at træne i, var jeg imponeret over så hurtigt min løbetræning ændrede på det hele. Ved VM havde jeg masser af overskud på banerne, og følte på intet tidspunkt at jeg havde opbrugt hvad jeg havde i mig. En rigtig fed fornemmelse, som motiverer mig til at komme i gang NU med at forbedre min kondition, så jeg er top klar til den kommende stævnesæson.

I 2017 skal jeg også afsætte mere tid til at få brugt min uddannelse som hundemassør - ikke mindst på mine egne hunde. Både Secret og Pisa har rigtig god gavn af massage, og jeg ser tydeligt at de bevæger sig langt mere frit efter at have fået massage. Jeg skal også bruge tid på massage af jeres hunde - både for hundenes skyld, men også for at få endnu mere erfaring som hundemassør.

Som agiltiydommer har jeg allerede nu flere dommerjobs i Danmark i 2017, og et enkelt i Norge til sommer. Jeg vil i år afsætte mere tid til at nørde med mit banedesign, for at kunne tilbyde deltagerne flere spændende og udfordrende baner det kommende år.
Det kan være en udfordring både at være dommer og deltager. Når jeg siger ja til at dømme, vil jeg selvfølgelig være 100 procent fokuseret på min opgave, hvilket dermed desværre kan medføre manglende fokus på mine løb med egne hunde. Dette bliver en udfordring som jeg skal blive bedre til at tackle i år.

Samtidig med alt dette, håber jeg også på endnu flere arbejdsopgaver til mit lille firma i det nye år. Så med alt dette er der vist kun tilbage at håbe på flere timer i døgnet i 2017, og ønske jer alle et rigtig godt nytår.


Min hundeflok på tur ved Kisserup strand